|
Château Figeac betragtes ofte som den mest Medoc-agtige af vinene fra Saint-Emilion. Dette hænger blandt andet sammen med druesammensætningen, hvor 70 procent af druerne på de 40 ha. er Cabernet. Halvdelen er Cabernet Franc, den anden halvdel Cabernet Sauvignon. Vinene fra Saint-Emilions største ejendom regnes samtidigt blandt de største Premiers grands crus classés. Château Cheval Blanc er oprindeligt udskilt fra Figeac, der betegnes som mindre massiv, lige så fast i stilen og yderst forførende.
|