|
De 53 Grand Cru Classés slotte som rangerer umiddelbart under Premiers Grand Cru Classés-vinene er oftest lettere at betale end de 13 største vine fra Saint-Emilion. Den relativt lille produktion fra de 13 Premiers Grand Cru Classé-slotte sammenholdt med kvaliteten gør dem relativt dyre, hvorfor vinene fra de 53 Grand Cru Classés ofte er et bedre køb for købere med en almindelig økonomisk formåen. Her findes klassikere som Château Yon Figeac og Château Soutard, som mange danske kender, men samtidigt en mængde slotte der sjældnere når danske ganer. Slottene evalueres kontinuerligt, og er evalueret så sent som i 2006, så kvaliteten burde være i orden.
|