|
Puisseguin-Saint-Émilion er den østligste af satellitkommunerne nord og nordøst for Saint-Émilion. Kommunen, hvor der er opdyrket 753 hektar, ligger ganske tæt på selve Saint-Émilion og vinene herfra har ligesom vinene fra Montagne Saint-Emilion en høj kvalitet og en fordelagtig pris/kvalitetsrelation. Vinene herfra er ikke overraskende domineret af de tre sædvanlige druesorter i Saint-Émilion, nemlig Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Her er Merlot ligeledes den dominerende drue.
|