Se også: pauillac.dk, saint-julien.dk

Saint-Georges-Saint-Émilion

Indtil 1973 var Saint-Georges-Saint-Émilion en selvstændig appellation, men den lille kommune med kun 35 producenter blev da optaget i den omkringliggende Montagne Saint-Émilion. Den lille enklave på 192 hektar blev indtil da omsluttet af Montagne mod vest, nord og øst og af Saint-Émilion mod syd. Betegnelsen Saint-George-Saint-Émilion må stadig benyttes selv om enklaven nu er en del af Montagne, og kvaliteten hos de 35 producenter er af høj kvalitet. Som over alt i Saint-Émilion satellitterne er Merlot den dominerende drue. I Saint-Georges er 75 procent af vinen produceret på Merlot. 20 procent er Cabernet Franc, medens de resterende 5 procent er Cabernet Sauvignon.



Links: Saint-Georges-Saint-Émilion

Château Saint-Georges

Château Saint-Georges daterer sig tilbage til romertiden. Oprindeligt var der ved markerne opført en villa, som senere blev erstattet af et middelalderslot. I dag drives slottet af Georges Desbois efter Petrus Desbois i 1891 købte slottet som sommerresidens. 60 procent af Château Saint-Georges produceres på Merlot, 20 procent er Cabernet Franc og 20 procent er Cabernet Sauvignon. Den årlige produktion er på 250.000 flasker, som lagres på fade i 15 til 18 måneder. Samtidigt producerer slottet også en Triologie du Château Saint-Georges på 45 år gamle Merlot vinstokke, for at markere de tre generationer af Desbois på slottet.
Annoncer


Siden dannet på: 0.25 sekunder - en god julegave